Studenterfest mm. 1969-70

MØDET MED ASGER JORN, BANGSBOHAVE OG LÆSØ


Jeg – Frank Lund fra Silkeborg - havde fornøjelsen af at møde min ungdomskammerats far, Asger Jorn, flere gange. Det bragte mig 3 gange til Læsø, hvor jeg også var så heldig at tage nogle lysbilleder, så noget fra disse møder kan dokumenteres. Der havde uden tvivl været bedre vilkår i dag, hvor teknologi og digitalfotos er en selvfølgelighed, men som 19- og 20-årig i 1969-70 at få skudt en serie billeder af livet omkring Asger var på den tid ikke så ringe endda. Nedenstående er et uddrag af mine oplevelser med Asger, Bangsbohave og Læsø. Mødet med en stor kunstner og livet omkring ham har printet sig stærkt i min hukommelse.

Læsø juni 1969. Bodll, Susanne og Ole Jorn. Foto: Frank Lund ©

21.-24. JUNI 1969

Asger har inviteret til studenterfest for sin søn, Ole


… Og så ankom vi til Asgers Jorns gård, hvis mure fremstod med en underfundig dyb rosalilla farve. Vinduernes træværk havde en almueagtig matblå farve, og så bar gården det poetiske navn ”Bangsbohave”.

Have var der nu ikke meget af. Gårdspladsen foran de to længer var lettere stenet og fyldt med græsagtig ukrudt. På den anden side af stuehuset var græsset vokset højt. Det rådede Asger imidlertid bod på i løbet af weekenden, hvor han – suppleret af sin datter Susanne - slog det med en almindelig hånddrevet græsslåmaskine. Asger virkede bestemt vital og ikke bange for at få sved på panden.

Vejret var med os og Asger havde trods sit kun korte forspring på et par dage nået at forberede en del indkøb, så alt var klart til studenter festlighederne, da vi ankom. Maden måtte vi naturligvis selv tilberede, men også her tog Asger del, fx var han med til at skrælle kartofler – ikke hele tiden naturligvis, men i al fald så længe, at han nåede at komme med på et billede, hvor han hælder vand fra kartoflerne ude på gårdspladsen. Det var også her at måltiderne foregik …


Foto: Frank Lund ©

6.-9. FEBRUAR 1970

Et chokerende gensyn med Asgers gård


Et chokerende gensyn med Asgers gård

Det var isnende koldt i Silkeborg, da vi drog af sted, Ole og vennerne Niels, Marianne og jeg. Vi kørte i Oles hvide Folkevogn, som Asger havde foræret til Ole i forbindelse med hans kørekort. Vi nåede over et tåget Kattegat, mens isen bragede under færgen. Vi var flere gange oppe at ride på isen. Og Asgers formodninger holdt desværre stik.

Ole var sendt til Læsø med det formål at kontrollere gårdens tilstand. Asger frygtede, at der ikke var blevet tændt for varmen. Det var lige, hvad der manglede: varme. Flere perioder med hård frost havde fået vandrør og radiatorer til at fryse til for derefter at springe og lade gulvet i stuen løbe over med vand efter optøning. Den senere frost fik vandet til at fryse til is.

Gårdens tilstand var fatalt ændret. Vi var chokerede, fik lukket for hovedhanen, og Ole fik sat i værk, at nogle håndværkere senere tog sig af reparationerne, så Bangsbohave igen blev beboelig.

Læsø februar 1970. Foto: Frank Lund ©

Læsø 1970. Foto: Frank Lund©

16.-28. AUGUST 1970

En skibsbesætning går i land og indtager Bangsbohave

… Da Ole og jeg knapt er færdige med istandsættelsen af gård og atelier, kommer der bud fra naboen, at et skib er gået i havn i Vesterø. Vi smider pensler og malerbøtter, skifter sportsbukserne ud med cowboybukser og drager af sted med bilen til havnen. Her venter der os noget af en syn. Et kæmpestort træskib ligger i havnen, og det syder med liv ombord. Otto van de Loo er der med familie og sin store sejlbåd. Asger, der ikke var meget for sejlads var med andre transportmidler kommet op fra Kiel med tog og lander kort efter med færgen fra Frederikshavn. Der bliver købt mad ind og kort efter er en fest i gang ombord på skonnerten. Havnefogeden kommer, får aftale om ophold i havnen og sin betaling og bliver også budt på en drink.

Jeg har aldrig set så meget sprut på én gang. Vi bliver vist rundt på skonnerten og alle vegne, hvor man åbner noget, det være sig døren til kabyssen, opholdsrum, bænke, skabe i mandskabsrummet osv. Det vælter ud med flasker, både stærke varer og de lidt mere fredsommelige øl. Pilsen Urquel, lavet i Tjekkoslovakiet og indkøbt toldfrit eller afgiftsfrit i Vest-Tyskland ved skonnertens afrejse fra havnen i Kiel.

Efter nogle timers festligheder ombord hilses der på et hav af nye mennesker: Asger, galleriejer Otto Van de Loo, hans veninde, hendes datter Bettina og Ottos datter Marie-José, Troels Jorn, nogle af Troels´ venner herunder ”Skipper”, der ejede skonnerten og dennes søn m.fl. Trætheden melder sig, vi drager til Bangsbohave, får provianten med, så der er fyldt godt op i forrådskammeret – ikke mindst med kasser med Pilsen – en øl, som det senere viste sig ikke faldt i Asger smag, så der lokalt måtte købes kasser af de dyrere Carlsberg. Da venner og forretningspartnere forlod stedet, blev kun Asger, Troels, Ole og jeg tilbage. Det blev hverdag, de vilde fester var forbi og der blev tid til at snakke, og Asger arbejdede i sit atelier ….