Læsø og Kunsthistorien

Michael Ancher: "Læsøpige i Nationaldragt"

I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET


Asger Jorn hævdede, at billedet kommer før ordet. Derved modsagde han Det gamle Testamente, der hævder ordets forrang for billedet. Gennem hele livet lagde Jorn al sin energi i at give billeder kraft og mæle og gestaltede en række ekspressive, spontant-abstrakte billeder, hvoraf nogle blev til på Læsø. Men Jorn er langt fra den første kunstner, som har følt sig tiltrukket af Læsø med den smukke natur og havets allestedsnærværelse. Guldaldermaleren Martinus Rørbye og senere P.C. Skovgaard besøgte øen i første halvdel af 1800- tallet. To af sidstnævntes malerier med motiver fra Kattegatøen kan i dag ses på Læsø Museum. Også Lauritz Tuxen og Viggo Johansen har arbejdet på øen – for ikke at glemme fuglemaleren Johannes Larsen, der besøgte øen i sejlskibet "Rylen" sammen med Achton Friis på deres ekspedition rundt i det danske øhav i 1921-25. Men der er flere endnu, der har villet opleve Havguden Ægirs gamle ø: Søren Hjorth Nielsen frekventerede Læsø i årene 1955-60, men også Johannes Hofmeister lagde vejen forbi, ligesom brødrene Arne og Jørgen Haugen Sørensen ejede et hus på øen i 1965-70. I 1980 erhvervede maleren Per Kirkeby en gård med karakteristiske tangtag på denne den største og nordligst beliggende ø i Kattegat. Han blev interesset i øen efter at have lavet en kortfilm om sin ældre kollega Asger Jorn i 1976-77. Kirkeby har indrettet et stort skulpturværksted i forlængelse af sin gård, der ligger midt på øen. Som landskabsmaler udveksler han konstant med omgivelserne, og han har fornyet denne genre radikalt. Man genfinder mange motiver fra øen såvel i hans skulpturværker som i hans malerkunst. I bogen Læs ø (Hellerup 2001) skriver han: "En sandbanke ude i havet/udfældet hvor tåge og saltvand mødes/Dette tynde lasurlag blev tilflugt for/malende munke/hvis streger vinden som en stor fordriver/tegnede rundt med i den levende lasur."


Også billedkunstnerne Mogens Hoff, Bodil Brems og Sonny Tronborg har abejdet på øen, ligesom malerprofessoren Erik Steffensen erhvervede et sommerhus på den vestlige del af øen for nogle år siden.


Bangsbohave, hvor Jorn slog sig ned, ligger i den østlige del af Læsø langt fra øens mange klitter og sandstrande - og i pæn afstand fra færgelejet i Vesterø. Den ligger i det flade, genuine bondeland og er omgivet af en kæmpemæssig plæne med en høj randbevoksning. I baggrunden skimtes den vidtstrakte strandeng, og i haven breder sig en stor eg, som Jorn i sin tid plantede. Her havde han planer om at bygge en skrivestue, så han kunne adskille arbejdet med billederne fra arbejdet med ordene. Det nåede han ikke. Han døde som 59-årig i 1973, men initiativtagerne bag Jorns Atelier har planer om at realisere hans gamle drøm.


I 1964 tog det små to år at modernisere og indrette stedet. Tovholderen var dengang Børge Birch, Jorns kunsthandler, der inspireret af Jorn havde erhvervet en gård i den vestlige ende af øen et halvt års tid efter Jorn. Stedet, der i dag er totalrenoveret, er ikke blevet en mindestue for Jorn , men indbyder tværtimod kunstnerne til at være sig selv og arbejde i deres egne retninger, hvad enten de arbejder med billedkunst eller skriver. Nu kan de frie sjæle ansøge om et arbejdsophold i Jorns Atelier og lade sig inspirere af Læsøs natur og få del i den siesta-agtige stemning, der hjemsøger den besøgende på den næsten mennesketomme ø midt ude i Kattegat.


– Lisbeth Bonde

Lisbeth Bonde, kunsthistoriker, har skrevet om Jorns Atelier ved flere lejligheder