Besøg på gården 2006

BESØG PÅ GÅRDEN 2006

 

Den første gang, vi så Jorns hus og atelier, var i august 2006. Det var svært at finde det. På kortet over Læsø fra 1989, som en hjælpsom person havde markeret huset på, var en vej, der gik ud fra Lille Strandgårdsvej, og som førte hen til Bangsbohave. Men i virkeligheden var stedet nu helt groet til, og vi kunne ikke genkende vejen.

 

Vi havde indprentet os gården fra fotografier fra litteraturen. På disse fotos kunne man ikke se nogen skov, og bygningerne syntes at være malet i lyse farver. Desuden styrtede det ned ved de første forsøg, og to gange måtte vi vende om ved Erland Stoklunds gård og afbryde eftersøgningen uden held. Erland Stoklund lærte vi først at kende det følgende år.

 

En af de følgende dage spurgte vi i et kunstgalleri i nabolaget og fik nøjagtige anvisninger. Og så stod vi endelig foran Bangsbohave – og var forfærdede. Huset var en ruin, hele tagkonstruktionen til venstre for indgangen var kun et skelet af bjælker, som truede med at styrte sammen. Atelieret var møgbeskidt, fuldt af skarn og ødelagte møbler, det støvede gulv flød med papir, affald og døde fugle. Det kunne vi se, fordi et af de små vinduer var åbent. De rødmalede ydermure smuldrede. På to sider af huset var der tæt skov med underskov, ellers var der vildt, stridt græs overalt. Der havde helt åbenlyst ikke boet nogen her i årtier.

Midt i al vildnisset stod de mirabeller, som Jorn havde plantet, helt fulde af frugter.

 

Da vi var tilbage i Berlin, begyndte vi at skrive breve, blandt andet til direktøren for Ny Carlsbergfondet. Intet svar. Vi informerede alle, vi kendte, og som måske kunne gøre deres indflydelse gældende for at redde Bangsbohave. Willy Omme hjalp os med forbindelser, og Henrik Omme sagde ved et møde på Art Cologne: ”Lad os dog købe gården sammen”.

Vi overvejede. Det ville have været vanskeligt, ikke bare finansielt, men også fordi det som udlænding ikke er så let at erhverve et hus på Læsø.

I sommeren 2007 var vi der igen. Utroligt, som forfaldet af en ejendom kan skride frem på bare et år. Taget var styrtet sammen. Så fik vi meddelelse fra Silkeborg om, at Bangsbohave havde fået ny ejer.

Under vort næste ophold i København besøgte vi Tom og ønskede ham inderligt held og lykke med renoveringen.

– Norbert og Vreni Haas, Berlin

Bangsbohave 2006:

Norbert og Vreni har under hele opbygning været en kilde til opmuntring – med en smittede entusiasme omkring Jorn og hans historie. Yderligere har de foræret flotte boggaver til husets lille biblioteket. Alt sammen med en overbygning af stor viden.

 

 

– TOM CHRISTOFFERSEN

Norbert og Vreni Haas - et billedessay